Ukrudtsbrænder: Undgå at brænde huset ned

En ukrudtsbrænder er et godt værktøj til at få bugt med ukrudtet i indkørslen eller mellem fliserne på terrassen, men desværre er det også et værktøj, der er skyld i mange brande hvert eneste år. Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber giver derfor her nogle gode råd til dig, så du ved hvordan du bruger ukrudtsbrænderen rigtigt, før du går i gang med havearbejdet.
Kontakt gerne dit lokale beredskab, hvis du har spørgsmål.

  • Hold god afstand til bygninger, hække og andet, der kan brænde
  • Ukrudtet skal svitses, ikke brændes
  • Brug ikke ukrudtsbrænder, hvis det er tørt eller blæser
  • Tjek, at du ikke efterlader gløder, der kan blusse op
  • Hav altid vand i nærheden
  • Ring 1-1-2, hvis det skulle gå galt